Den tidligere trebande carambole-mester Brian Knudsen genvandt søndag danmarksmesterskabet. Med cifrene 3-1 slog han klubkammeraten fra BK Grøndal Jakob Haack-Sørensen. Det skriver BT.
At det svære billard-spil handler om små marginaler blev understreget af, at sidste års vinder, Tommy Carlsen, røg ud allerede i gruppespillet.
Dengang måtte Knudsen nøjes med sølv, og først i år lykkedes det altså at gentage sejren fra 1995.
Bronzemedaljerne gik til Dion Nelin og Carsten Hjøllund. De spiller også for BK Grøndal, hvorfor københavnerklubben må siges at dominere den danske carambole-verden.