Klokken 02:45 fik Københavns Politi et alarmopkald. Mand stukket med kniv på strøget.
"De tre mænd kommer gående gennem Jorcks Passage, og der møder de en gruppe andre unge mænd, der fuldstændig umotiveret provokerer til slagsmål. Under den efterfølgende tumult bliver én af de tre unge mænd stukket i maven med en kniv," siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi, John Hansen, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Tumulten udvikler det sig til slagsmål. Politiet er af den opfattelse at gerningsmanden, der har stukket med kniv, er gået fra stedet med en temmelig blødende næse. De har nemlig fundet blodige handsker på gerningsstedet.
I forbindelse med knivstikkeriet efterlyser politiet en mand i 20erne. 175 centimeter høj. Lys i huden. Kortklippet i siderne og højt hår på toppen, noget der ifølge politiet kaldes fugleredehår, men bar kasket i begyndelsen af overfaldet.
Han var iført hvid undertrøje og blå cowboybukser og gik videre af Strøget i retning mod Rådhuspladsen.
Trods knivoverfaldet betegner politiet storejulefrokostaften som en dejlig stille omgang i år, hvad angår konflikter, som ordensmagten skulle løse.