Mandag er det et år siden, at der blev åbnet op for muligheden for at søge om ret til tidlig pension - den såkaldte Arne-pension.
Det har 53.300 personer indtil videre benyttet sig af, og af dem har 39.900 fået et ja, viser en opgørelse, som Beskæftigelsesministeriet har lavet.
- Det har været vigtigt for os at lave en reform i vores samfund, som rent faktisk giver flere muligheder og rettigheder til mennesker, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
For at kunne få tilkendt Arne-pension, skal man være fyldt 61 år og have været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år.
Så får man mulighed for at trække sig tilbage helt op til tre år før den gældende pensionsalder.
Og selv om man har fået tilkendt retten til pension, kan man sagtens fortsætte med at arbejde, indtil man vil benytte sig af retten.
Derfor er der indtil videre også kun godt 7300 personer, der har fået udbetalt Arne-pension i første halvår af 2022.
Retten til tidligere pension er blevet indført på et tidspunkt, hvor virksomheder i stort set alle brancher og over hele landet mangler arbejdskraft.
Det er blevet kritiseret af både erhvervsliv og af den blå blok, fordi ordningen vil trække personer ud af arbejdsstyrken.
Men beskæftigelsesministeren mener ikke, at det er de personer, som er i risiko for at blive nedslidt, der skal løse problemet med mangel på arbejdskraft.
- Vi synes kun, at det er rimeligt, at folk, der har haft en arbejdsliv på op mod et halvt århundrede, får mulighed for at trække sig lidt tidligere tilbage, siger Peter Hummelgaard.
Deler man ansøgerne op efter, hvilken a-kasse, de er medlem af, udgør medlemmer af 3F's a-kasse knap en fjerdedel af alle ansøgere. Godt 13 procent er medlem af HK's a-kasse.
Geografisk er Arne-pensionen særligt populær i Nord- og Vestjylland og ikke synderligt eftertragtet i Gentofte, Rudersdal og på Frederiksberg.
Det er relativt flest håndværkere og slagteriarbejdere, der ansøger om at gå på tidligere pension.
/ritzau/