Nærmest dagligt skriger danske virksomheder på arbejdskraft indenfor en lang række brancher. Nogle af de efterspurgte hænder kan findes blandt flygtninge, lyder meldingen fra kommuner og virksomheder.
Ikkevestlige indvandrerkvinder får ikke del i opsvinget
Flygtninge kan blive en gevinst for erhvervslivet, mener borgmester i Holstebro Kommune, Hans Christian Østerby (S).
- Der går en masse dygtige mennesker rundt, som er klar til at tage handskerne på i de ufaglærte servicefag. Der er også nogle, som kan tage det næste skridt og videreuddanne sig. Det kan virkelig give noget til de virksomheder, der mangler faglærte, siger Hans Christian Østerby.
I 2016 konkluderede Beskæftigelsesministeriet, at samfundet får en økonomisk gevinst på en million kroner, hvis fire flygtninge kommer i arbejde. Kommunerne vil kunne spare penge på integrationsydelse og udgifter til aktivering, boligstøtte og børnepasning. Samtidig kommer der flere penge i kommunekasserne ved indbetalinger til skat, moms og andre afgifter.
I dag er der dog stadig noget vej mod regeringens målsætning om, at 50 procent af flygtningene skal i arbejde efter tre år i Danmark. Især det at få flere af kvinderne ud på arbejdsmarkedet er en udfordring.
Kvinderne halter stadig
Problemerne skyldes blandt andet, at mange af kvinderne mangler erhvervserfaring og forståelse for, at i Danmark er arbejder begge køn, lød meldingen på Kommunernes Landsforenings Integrationstræf mandag.
Men selv uden at have været på arbejdsmarkedet i sit hjemland kan de fleste flygtningekvinder tilbyde noget i Danmark. Hospitalsvaskeriet Midtvask i Aarhus er en af de virksomheder, der har gjort meget ud af hjælpe flygtninge i arbejde. Vaskeriets Talent Manage, Michael Maagaard, ser fordele for både flygtninge og virksomheden
- Om nogle år får vi brug for arbejdskraft, og samtidig vil vi gerne have en mangfoldig arbejdsplads med knalddygtige medarbejdere. For os er det win-win, at vi kan hjælpe nogle mennesker, men også sikre os gode, loyale folk i virksomheden, siger Michael Maagaard.
I IKEA Odense har man også investeret i at få flygtninge i arbejde. Her har man særligt øje for at få flere kvinder på banen, fortæller HR-chef Mette Andersen.
- Vi ser os selv som en virksomhed, der er socialt ansvarlig. Derfor vil vi gerne være med til at forberede folk på at skulle ud på arbejdsmarkedet. Det er med til at give os gode medarbejdere i den anden ende, siger Mette Andersen.
Inden for de seneste år er udviklingen med få flygtninge i arbejde gået fremad. I 2015 var 20 procent af flygtningene lønmodtagere efter tre år i Danmark - i 2018 var tallet steget til 43 procent, viser tal fra Udlændinge- og integrationsministeriet.
Lidt over halvdelen af mændene havde fundet sig et job, og mange endte hos private virksomheder, som havde oplevet mangel på arbejdskraft. Kvinderne har ikke i samme grad fået foden inden for. Omkring 16 procent af dem er i job efter tre år i Danmark.
Hvis det skal ændre sig, skal kommunerne være skarpe og aktive i deres indsats, mener næstformand i KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Carl Christian Ebbesen (DF).
- Problemerne vil ikke kunne løses på en dag, men der er så mange økonomiske fordele for de her kvinder, kommuner og virksomheder, hvis de får et arbejde. Det giver bedre selvværd og integration, og hjælper resten af samfundet, siger han.
En kompleks løsning
At få både mandlige og kvindelige flygtninge i arbejde er en omfattende opgave. Ifølge Hans Christian Østerby handler det om at skabe en synergi mellem kommunens indsats, virksomhedspraktik, danskundervisning og hvad der ellers måtte være.
Han taler samtidig for, at man skal turde stille krav fra kommunens side af, samtidig med at man prøver at motivere folk.
- Det er meget ligesom det, vi gør i Holstebro, når vi hjælper kontanthjælpsmodtagere. Vi tror på, at alle dur til noget. For mange flygtninge handler det om at finde det rigtige job og motivere den enkelte til at se, hvorfor det vil hjælpe deres familie, hvis både mor og far kommer i arbejde eller i gang med en uddannelse, siger Hans Christian Østerby.
Det er lige så omfattende for virksomhederne, forklarer Michael Maagaard.
Han har selv oplevet, hvordan kommuner engang ‘parkerede’ flygtninge i virksomheden, selvom man godt kunne se, at de ikke passede ind. Det betød, at hverken flygtninge eller virksomhed fik meget ud af virksomhedspraktikken.
- Virksomhederne skal også kunne se, at de får noget økonomisk ud af det på den lange bane. Jeg tror, at nogle har en dårlig opfattelse af de her forløb, og derfor vælger at takke nej, siger han.