Selvom misundelse er en grim ting, så er det svært ikke at føle den bare en lillebitte smule, når man kigger på dette billederne af den tyske topmodel Heidi Klum.
For ikke nok med, at hun bare er helt utrolig smuk, så har hun født tre børn og er nu kampagnemodel for, ja, ålestramme jeans, der sidder perfekt uden antydning af overflødige kilo og strækmærker.
Men ifølge hende selv er det faktisk småungerne, der holder hendes krop i form. De holder hende nemlig igang hele tiden ved at løbe rundt og kravle i træer, og samtidig spiller hun tennis med sin mand, sangeren Seal. Det er i øvrigt også ham, der hele tiden giver hende numsetjek - bare lige for at tjekke, at det hele sidder som det skal.
Og det må man sige, at det gør på den smukke tysker, der i øvrigt også liiige gik modeshow for undertøjsgiganten Victorias Secret blot to måneder efter fødslen af sin ældste søn.
Det er Seal, som er far til sønnerne, Henry og Johan, hvor den yngste kom til verden i november. Og jeanskampagnerne for det amerikanske mærke, Jordache, er den første store fotoopgave, som Heidi Klum laver siden sin barselsorlov.
Udover sine to sønner er Heidi også mor til datteren Helen, som hun fik sammen med racerkøreren Flavio Briatore.
Selvom Heidi efterhånden er oppe i årene med sine 33 år, som jo er gammelt i den branche, så hører hun stadig til blandt de mest eftertragtede modeller. På business-magasinet Fobes er hun på listen over de ti rigeste modeller i verden - kun overhalet af brasilianske Gisele Bündchen og engelske Kate Moss.