Den danske landsholdsprofil Lars Jacobsen kan snart slette ordet 'arbejdsløs' fra visitkortet.
Landsholdets højreback gjorde god reklame for sig selv i landsholdet mod Norge, og siden har flere klubber henvendt sig.
"Jeg tror på og forventer, at jeg har fundet min nye klub måske allerede på mandag," siger Lars Jacobsen til Politiken.
Han vil ikke nævne klubnavne, men siger, at han snakker med tre-fire forskellige klubber.
"Jeg kan godt godt fortælle, at ingen klubber fra Superligaen er blandt dem, jeg taler med," siger den 31-årige forsvarsspiller.
Lars Jacobsen, der har spillet for bl.a. Hamburger SV, Everton og West Ham, har holdt formen ved lige over sommeren ved at træne med FCK.
Kilde: Politiken