Fodbold-ikonet David Beckham vil meget gerne spille på europæiske plæner, som han har gjort i to vinterpauser som udlejet til Milan fra LA Galaxy.
Men den mulighed kommer næppe på tale i den kommende vinterpause, selv om Beckham gerne ser en gentagelse. Sidste gang mødte den tidligere engelske anfører nemlig op med en skade, efter opholdet i Italien.
LA Galaxy oplyser derfor, at man ikke har tænkt sig at leje briten ud, men helt klart forventer at se ham i slutningen af januar, når træningen igen begynder i det solrige Los Angeles, skriver AP.
Når Major League Soccer begynder til marts indleder Backham sin sidste sæson med Galaxy.
For nylig kom det også frem, at den tidligere engelske landstræner Sven-Göran Eriksson var interesseret i at hente Beckham til Leicester, hvor han nu er træner.
Klubben ligger i den sidste halvdel af den anden bedste række i England.