Klinsmann siger nej til USA

Jürgen Klinsmann afviser torsdag at påtage sig jobbet som træner for USA?s landshold.

Lige siden Jürgen Klinsmann stoppede som træner for det tyske landshold efter sommerens EM-slutrunde på hjemmebane, har der verseret rygter om, at den tidligere landsholdsspiller skulle fortsætte trænerjobbet for USA?s landshold. Men nu afviser Jürgen Klinsmann, at han har planer om at overtage jobbet efter den tidligere træner Bruce Arena. Det meddelte han torsdag den amerikanske tv-station ESPN:

»Sunil og jeg har afsluttet vores samtaler vedrørende det amerikanske landsholds træningsprogram, og jeg har trukket mit navn. Jeg ønsker ikke at gå i detaljer omkring vores samtaler, men jeg ønsker den næste træner succes, og jeg ønsker også at takke Sunil for muligheden for at udveksle idéer,« sagde Jürgen Klinsmann om sin dialog med præsidenten for det amerikanske fodboldforbund, Sunil Gulati.

Det danske ligalandshold møder USA, der således stadig står uden træner, på træningsturen til januar.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.