Verdenssamfundet er blevet enig om en aftale på klimatopmødet COP30 i den brasilianske by Belém.
Det er netop blevet vedtaget i plenarsalen på topmødet, hvor det brasilianske formandskab har banket endegyldigt i bordet.
Forhandlingerne har varet i to uger og måtte fredag trækkes i overtid, fordi landene har været så uenige.
I aftalen opfordres verdens rige lande til at øge finansieringen til klimatilpasning i fattige lande fra det nuværende mål på 40 milliarder til 120 milliarder dollar i 2035.
Men flere steder vækker det mere opsigt, hvad aftalen ikke indeholder.
EU, de brasilianske værter, små østater og gruppen for verdens fattigste lande har kæmpet for, at klimatopmødet skulle vise en vej væk fra fossile brændstoffer og mod en reduktion af drivhusgasser, der kan holde verdens temperaturstigninger på 1,5 grader.
Det er ikke lykkedes at få vedtaget i teksten.
Modstanden fra oliestater og store udviklingsøkonomier har været for stor.
Mens EU har ønsket at styrke verdens forpligtelse til at sænke udledningen af drivhusgasser, er man endt med at måtte slås for at bevare tidligere aftalers klimatilsagn.
Det har været en kamp at beholde referencer til, hvad verdenssamfundet enedes om på COP28 i Dubai – at verden skal omstille sig væk fra fossile brændsler.
Men man har fra EU's side valgt at indgå aftalen, fordi man trods alt har fået vedtaget paragrafmæssige referencer, der fortsætter aftalen fra Dubai.
Samtidig enes man om at holde et nyt høj-niveau-møde næste år, hvor reduktionen af drivhusgasser skal debatteres.
Fra EU og Danmarks side er man ærlige om, at aftalen er skuffende.
- Vi støtter den, fordi det i det mindste er et skridt i den rigtige retning, sagde klimakommissær Wopke Hoekstra, da han meddelte, at EU var klar til at acceptere det seneste udkast.
Klimaminister Lars Aagaard (M) har længe markeret, at det for EU var et krav, at man tog de manglende drivhusgasreduktioner alvorligt.
- Jeg havde gerne set, at denne COP, der er ti-året for Paris-aftalen, kunne samles om noget, der var mere ambitiøst for at vise en vej frem til at få udledningerne ned. Ingen tvivl om det, sagde den danske klimaminister, da han var på vej til at stemme for aftalen.
På klimatopmødet er EU blevet mødt med krav om finansiering til klimatilpasning.
Det har været en knast i forhandlingsforløbet, fordi EU ville have lovning om CO2-reduktioner i retur.
Lars Aagaard forklarer, at man har valgt at gå på kompromis med den svage klimahandling, fordi man trods alt ikke vil modarbejde en finansiering af fattige landes tilpasning til de klimaforandringer, der rammer dem hårdest.
- Vi har sendt et signal til de fattigste lande om, at vi er villige til at bidrage til at sikre finansiering til tilpasning.
/ritzau/