Oliejagten i Nordsøen bør droppes. Det er anbefalingen i en ny rapport fra Klimarådet, der er regeringens uafhængige klimarådgivere.
Her anbefales det, at den ottende og fremtidige udbudsrunder af licenser til efterforskning og produktion af olie og gas i Nordsøen aflyses.
- Det væsentligste argument er, at et stop for ny efterforskning kan styrke troværdigheden omkring Danmarks ambitiøse klimapolitik, fortæller Peter Møllgaard, der er formand for rådet.
Han henviser til Danmarks mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til i 1990.
- Samtidig vil det sende et stærkt klimapolitisk signal internationalt, vurderer Klimarådets formand.
Danmark er et lille land. Hvorfor er det vigtigt, hvad vi gør?
- Det gavner samlet set klimaet, at Danmark producerer mindre olie og gas, selv om andre lande delvist modvirker det som reaktion, siger Peter Møllgaard.
I rapporten vurderer Klimarådet, at en lavere dansk olie- og gasproduktion vil føre til en øget produktion i andre lande.
Der vil dog være en nettoreduktion af drivhusgasser på 5 til 35 ton CO2, hver gang den danske produktion begrænses svarende til 100 ton CO2, vurderes det.
Danmark har indvundet olie og gas fra Nordsøen siden 1972. Fra 1984 er licenser til det primært tildelt ved nummererede udbudsrunder.
Den ottende af disse vurderes af rådet ikke til at have den store betydning for Danmarks mulighed for at opfylde reduktionsmålet i 2030.
Det skyldes, at der er tale om en mindre en af slagsen, og at størstedelen af olien og gassen forventes indvundet efter 2030.
Det kan dog underminere troværdigheden omkring målsætningen, hvis olie- og gasjagten i Nordsøen fortsætter, vurderer Peter Møllgaard.
Der er ellers et "klimaforsvarligt rum" for nye olieinvesteringer.
De nuværende kan nemlig ikke dække det fremtidige forbrug i en fremtid, hvor de globale temperaturstigninger holdes omkring 1,5 grader.
Det er dog ikke rum, som Danmark skal udnytte, mener Klimarådet:
- For Danmark er det en overkommelig ting at gøre - det kommer ikke til at koste os alverden sammenlignet med andre lande.
- Måles der på statskassen, er det i størrelsesordenen 16 til 35 milliarder kroner fordelt over en årrække på 20-30 år, skønner Peter Møllgaard.
Den nedre grænse er i et scenarie med en lav oliepris, mens den øvre er ved en høj oliepris.
Den nye undersøgelse er lavet, efter at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i starten af året bad om den.
Det skete, i forbindelse med at regeringen udskød afgørelsen i den ottende udbudsrunder, der egentlig blev åbnet i 2018, hvor fire selskaber havde søgt.
Det blev gjort, så beslutningen kunne koordineres med kommende klimahandlingsplaner.
/ritzau/