Klimamøde skaber fundamentet for at stoppe klodens hedetur
COP24 President Kurtyka attends plenary session at the COP24 U.N. Climate Change Conference 2018 in Katowic Agencja Gazeta/Reuters
Verdens lande er på COP24 i Polen nået til enighed om de regler, der skal omsætte klimaløfter til virkelighed.

Det holdt hårdt, men efter maratonforhandlinger lykkedes det lørdag aften.

I Polen - på den vigtigste klimakonference siden indgåelsen af den globale klimaaftale i Paris i 2015 - er 196 nationer blevet enige om de regler, der skal sikre, at løfterne i 2015-aftalen kan blive omsat til praksis.

Samtidig giver landene udtryk for, at de er villige til at skærpe deres mål på klimaområdet.

- Dette er noget, verden har ventet på, siger den polske forhandlingsleder, Michal Kurtyka.

Regelsættet for Parisaftalen er et særdeles teknisk, men også vigtigt dokument. Eksempelvis fastsætter det, hvad landenes klimamål skal indeholde, og hvordan man skal holde øje med, om målene bliver overholdt.

Det var meningen, at mødet i Katowice skulle være afsluttet fredag, men på vanlig vis trak det ud.

De to ugers forhandlinger har blandt andet været centreret om, i hvor høj grad man skal tage den seneste rapport fra FN's Klimapanel til efterretning.

Rapporten fastslår, at der vil være klare fordele ved at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i forhold til før industrialiseringen. Det vil dog kræve "hurtige og vidtrækkende" tiltag, lyder det.

Landene forpligtede sig med Parisaftalen til at begrænse temperaturstigningerne til "et godt stykke" under 2 grader og gerne tættere på 1,5 grader.

Debatten har i Katowice gået på, om rapporten og dens konklusioner skulle bydes "velkommen" eller bare "noteres". Fire olielande, blandt andet Saudi-Arabien og USA, har ønsket det sidste. Det hele er endt med et kompromis, der ikke rigtig tager stilling til rapportens indhold, men "inviterer" landene til at "bruge informationerne".

Forskere peger på, at der med de nuværende løfter er udsigt til en temperaturstigning på tre grader ved årtusindskiftet. Der skal ske en drastisk reduktion i verdens CO2-udledninger de næste år, hvis ikke klimaet skal løbe løbsk.

Også klimabistand fra i- til ulande har kostet nattesøvn for forhandlerne.

Landene lægger nu op til, at der fremover skal være større gennemsigtighed i, hvad de rige lande kan tælle med som støtte.

Grønne ngo'er mener dog, at teksten åbner for, at stort set alt kan tælle som klimabistand - også lån, der skal betales tilbage med renter.

I sidste ende var det dog reglerne for en ny markedsmekanisme om handel med CO2-kvoter, der trak det hele i langdrag. Det emne er nu sparket videre til forhandlinger næste år, efter at Brasilien blokerede for et håndslag på området.

Næste års FN-klimakonference, COP25, skal holdes i Chile.

Derudover er også FN's generalsekretær næste år vært for et klimatopmøde. Det ses som et vigtigt punkt, inden landene senest i 2020 skal indlevere nye klimamål.

/ritzau/

/ritzau/