Et bredt flertal i Folketinget vedtog før jul en klimalov, der skal sikre en reduktion af Danmarks udledning af drivhusgasser på 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Prisen er dog helt ukendt.
Det siger klimaminister Dan Jørgensen (S) på et åbent samråd om omkostningerne ved klimamålsætningen.
- Der har været flere estimater. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så afhænger omkostningerne af, hvilke virkemidler vi tager i brug.
- Derfor er det ikke muligt at sætte en endeligt prisskilt på den grønne omstilling, siger ministeren.
Han er kaldt i samråd af blandt andre Venstres Troels Lund Poulsen, der spurgte ministeren ind til, om ministeriet ikke har lavet bare grove beregninger.
- Nej, sådan en beregning findes ikke. Af en række årsager. Den ene er, at vi ikke har lagt os fast på virkemidlerne. Hverken de langsigtede eller de kortsigtede, siger Dan Jørgensen.
Med de kortsigtede henviser Dan Jørgensen til de klimahandlingsplaner, der skal præsenteres til foråret. Og siger samtidig, at omkostningerne til dem i sagens natur vil være kendt, når de bliver forhandlet på plads.
Dan Jørgensen vil ikke sætte en dato på, hvornår forhandlingerne om klimahandlingsplanerne vil gå i gang. Men han siger, at det bliver efter midten af marts, når de 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet har afrapporteret.
Generelt svarer ministeren, at det er næsten umuligt at estimere omkostningerne. For det første, fordi de kan ligge mange steder, for det andet, fordi priserne på eksempelvis grøn energi kan ændre sig.
Dan Jørgensen siger, at der er en række udfordringer: Finansiering af de kommende klimaplaner, sikring af fremtidens indtægter til staten, når fossile brændsler forsvinder, og en retfærdig fordeling af byrderne.
- Det er en enorm opgave, vi har stillet os selv. Det kræver en gennemgribende omstilling af vores samfund.
- Så vi har travlt, men der er intet valg, siger Dan Jørgensen på samrådet og fortsætter:
- Begynder nogle at få kolde fødder, så vil jeg minde om alternativet. Omkostningerne ved ikke at gøre noget kan blive op til ti procent af det globale bnp (bruttonationalprodukt) i 2100.
/Ritzau/