Trærejsning i Panama, effektive komfurer i Nigeria eller en vindmøllepark i Kina.
Mulighederne er mange, hvis du vil kompensere for sommerferiens flyvetur.
Du kan nemlig vælge at investere i projekter, som begrænser CO2-udledningen i et omfang, som svarer til eller overgår den udledning, som flyrejsen forårsager.
Men det er ikke en endegyldig løsning på det dystre klimaproblem, mener Vivian Kvist Johannsen, som er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
- Med klimakompensation risikerer man at glemme, at det er flyrejsen, der oprindeligt er problemet sammen med byggeri, fødevarer, materialer og it, siger hun og tilføjer:
- Vi har en velfærd, som udfordrer vores ressourceforbrug, og det er svært at anerkende. Så er det nemmere at købe aflad.
Vivian Kvist Johannsen forklarer, at drømmescenariet for klimaet ville være, at vi dropper fossile brændstoffer som olie, kul og gas fra i morgen.
Det er vi bare ikke klar til - og derfor er idéen om klimakompensation alligevel bedre end ingenting.
- Det er bedre at plante et træ end ikke at gøre det, for træer er de bedste CO2-støvsugere - også bedre end dem, vi selv har opfundet, påpeger hun.
Hun bakkes op af Gry Bossen, som er politisk koordinator hos miljøorganisationen Verdens Skove.
- Når man flyver, bør man anerkende det som en del af sin udledning, og så kan man samtidig støtte de gode projekter, som er verificerede.
- Vi sætter dog spørgsmålstegn ved, at man kalder det aflad og kompensation, for det må ikke blive en sovepude. Vi må ikke regne med, at vi kan fortsætte som hidtil, hvis bare vi kompenserer, understreger hun.
I et notat fra februar, som den grønne tænketank Concito står bag, gennemgår seniorkonsulent Henrik Gudmundsson fordele og ulemper ved CO2-kompensation.
Og fordele er der.
En af dem er, at du som flypassager støtter grønne projekter, som har brug for kapital.
Samtidig er det også forholdsvist billigt, enkelt og kan inspirere dig til at søge viden om grønne klimaprojekter- og løsninger.
Men, understreger Henrik Gudmundsson, klimakompensation bør være den sidste udvej.
- Det bedste er at overveje, om man behøver rejse så meget, så langt og med så forurenende en transportform, som et fly er, siger han.
Ifølge Henrik Gudmundsson er den største udfordring usikkerheden omkring effekten af den kompensation, man betaler.
Det kan være svært at gennemskue, om CO2-reduktionen faktisk svarer til det kompensationsbidrag, du har betalt.
Samtidig er det ikke altid til at vide, om projekterne lægges til en igangværende eller planlagt indsats.
/ritzau fokus/
Af Anna Secher, Ritzau Fokus