Neandertalerne var en lavstammet, men kraftigt bygget menneskeart, som levede i Europa op til 250.000 år, før vores forfædre kom til.
Forskere har tidligere gættet på, at neandertalerne uddøde, fordi de alligevel måtte bukke under for et koldt klima. Analyser af neandertalernes sidste skanse i Europa, Gibraltar, hvor de holdt stand længe, efter at alle deres slægtninge var blevet udryddet i resten af Europa, tyder på, at klimaet i denne sidste periode har vært det hårdeste i en periode på 250.000 år.
Det har før fået forskere til at konkludere, at klimaet var hovedårsagen til, at neandertalerne gik til grunde.
Men nu viser et nyt studie, publiceret i tidsskriftet Nature, at neandertalerne ikke forsvandt under nogle af de mest ekstreme kuldeperioder, så klimaet kan ikke have været en direkte grund til udryddelsen.
Konkurrencen med vores forfædre, homo sapiens, fremstår nu som den mest sandsynlig forklaring.
Forskerne er dog fortsat usikre på, hvornår den sidste neandertaler udåndede.
De fleste hælder til, at urmennesket uddøde for 30.000 til 32.000 år
siden. Nye data har antydet, at de først forsvandt for 28.000 år siden,
og mere kontroversielle data tyder på, at arten holdt ud helt frem til
for 24.000 år siden.