Klassekammeraternes baggrund kan have stor betydning for børns uddannelsesvalg og indkomst på sigt.
Det viser en analyse foretaget af konsulenthuset Deloitte og tænketanken Kraka. Analysen har målt på forskelle i indkomster 20 år efter afslutning af grundskolen.
- Hvis man er heldig at gå sammen med elever med en stærk familiemæssig baggrund i grundskolen, så får man også selv, alene af den grund, højere karakterer, højere uddannelsesniveau og højere indkomst.
- Det skyldes såkaldte klassekammerateffekter, som opstår, når klassekammeraterne påvirker den enkelte elevs præstation i skolen eller elevens livsforløb efter skolen, skriver Kraka i analysen.
Ifølge Kraka og Deloitte, der har målt på elever, der afsluttede grundskolen mellem 1981 og 1995, er effekten størst for de svagest stillede. De bliver trukket relativt mere op end ressourcestærke bliver trukket ned.
- En mere lige fordeling af elever efter forældrebaggrund og herkomst vil også øge ligheden i samfundet. Næsten hele nettogevinsten tilfalder de 40 procent med de laveste indkomster, mens resten stort set ikke påvirkes, skriver Kraka i analysen.
Samlet vurderer Kraka, at en helt lige fordeling af elever, når det kommer til baggrund, vil øge den samlede erhvervsindkomst i Danmark med 0,6 procent svarende til en årlig gevinst på 11 milliarder kroner.
Analysen har også fokuseret på andelen af elever med ikkevestlig statsborgerskab i en klasse.
Her fremgår det, at hvis andelen er 15-20 procent, har det en negativ effekt på omkring 20 procent for indkomsten 20 år efter den afsluttede grundskole.
- Det er vigtigt at understrege, at selv om der er negative effekter af mange elever af ikkevestlig herkomst i en klasse, gælder det bestemt ikke kun for denne gruppe
- Hvis en klasse har mange elever af dansk herkomst, som er socialt svagere stillede, påvirker disse også klassekammeraterne i klar negativ retning, siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
Analysen er en del af et samarbejde mellem Kraka og Deloitte ved navn "Small Great Nation".
/ritzau/