På vej til mødet i Transportministeriet, hvor Folketingets trafikordfører skal orienteres om undersøgelsen af sagen om at DSB angiveligt har betalt kommunikationsbureauet Waterfront til at beskæftige DSB-kritisk journalist, er der klare krav fra Folketingets partier.
- Jeg vil have, at vi får sikkerhed for, at den undersøgelse, der skal i gang, bliver lagt fuldstændigt åbent frem - at vi får vendt hver en sten og får afdækket alle forhold, siger Enhedslisten trafikordfører, Henning Hyllested.
DSB vil igangsætte en undersøgelse, som skal foretages af advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der også stod for undersøgelsen af skandalen med DSB First.
Venstre ser umiddelbart ikke noget problem i, hvis det bliver Bruun & Hjejle, der kommer til at foretage undersøgelsen. Men det skal ikke være DSB selv, der sætter undersøgelsen i gang. Det er transportminister Henrik Dam Kristensens (S) opgave.
- Vi skal have udarbejdet et kommissorium, der skal udpeges et advokatfirma, og det skal være ministeren og ikke DSB, der gør det, siger Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.
For begge partier er det helt afgørende, at undersøgelsen ligger klar om senest en måned.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.