14 unge danskere går ind i en verden af uvished, kontroltab og lidelse i den sjette sæson af "Korpset", der har premiere onsdag 6. september på TV 2 Play og onsdag 13. september på TV 2 Echo.
Sådan skriver TV2 i en pressemeddelelse.
Blandt de 14 navne er der også flere kendte imellem.
En af dem er "Bagedyst"-vinderen Sæþór Kristinson.
Den 31-årige islandskfødte influencer skal sammen med de 13 andre på et kursus, som er inspireret af optagelsesforløbet for danske elitesoldater. Det er kendt som et af verdens hårdeste - både fysisk og psykisk.
Tidligere var Sæþór Kristinsson regnskabsassistent, men efter, at han i 2021 vandt "Den store bagedyst", har han arbejdet med sociale medier.
Blandt deltagerne er denne gang også den tidligere "Årgang 0"-deltager Mathilde Beuschau, som selv leverer nyheden på sin profil på Instagram.
Til en række billeder af sig selv og de øvrige deltagere i militærtøj, skriver hun blandt andet.
- Tilbage i april gjorde jeg noget vanvittig sammen med 13 fantastiske mennesker! Jeg er så taknemmelig for, at havne med 13 mennesker, som igennem det hele udviste en kæmpe kærlighed for hinanden. Til mine med-aspiranter. Tak for at gøre oplevelsen fuldstændig fantastisk.
Du kan se hendes opslag lige herunder.
Mathilde Beuschau skal sammen med de andre aspiranter presses til det yderste af de tre tidligere jægersoldater, Thomas Rathsack, Erik B. Jørgensen og Rune Danielsen, samt den tidligere frømand Rune Viborg.
Ud over Sæþór Kristinsson og Mathilde Beuschau medvirker også 35-årige Aske Bang, der arbejder som filminstruktør og skuespiller.
Han blev uddannet som filminstruktør fra Den Danske Filmskole i 2015. Hans film "Silent Nights" var nomineret til en Oscar for bedste kortfilm i 2016.
Han spillede hovedrollen i TV 2-serien "Cold Hawaii" og har også spillet med i "Badehotellet".
Du kan se alle de nye aspiranter her.