Det kan være Olsen og co. skal træne nogle bakkerslag, inden Danmarks første VM-kamp på mandag mod Holland.
Ifølge den tidligere landsholdsmålmand Peter Kjær minder den nye VM-bold "Jabulani" mest af alt om en volleyball.
"Jeg synes, der ser mindre ud, og så minder den om en forbedret udgave af en volleyball," siger han til sporten.dk.
Dermed melder Peter Kjær sig under de kritiske faner, som de sidste uger har svajet i den varme sydafrikanske sommervind.
Adskillige spillere, heriblandt de danske, har haglet bolden ned for at være for let og umulig at styre. Og sågar har Morten Olsen beskyldt Jabulani for at være direkte årsag til Danmarks nederlag til Australien.
Og selvom Peter Kjær normalt er imod at give bolden skylden, så kan han godt forstå, at folk ikke er tilfredse med "den lille ny" fra Adidas.
"Det lyder dumt, når man siger, at det er boldens skyld, men der er altså noget om det. Jeg kan godt forstå, det er et tema, og at der er nogen, der stiller spørgsmålstegn. Den favoriserer ingen, og der kommer helt sikker til at opstå nogle mærkelige situationer," siger den pensionerede keeper.
Ikke den bedste melding få timer før VM-kick-off.