Den populære sangerinde har atter været under kniven i kampen om at redde synet på det ene øje.
Først på året dukkede hun op til Dansk Melodi Grand Prix med øjnene gemt bag et par solbriller.
Ved den lejlighed fortalte hun, at hun havde gennemgået en operation i sit højre øje, hvor væske kom ind via synsnerven.
Nu er hun blevet opereret igen efter de seneste operationer er mislykkedes, og hendes syn på øjet er reduceret med hele 90 procent.
Det fortæller den 70-årige sanger og skuespiller til Kendte.dk.
- Jeg blev opereret i onsdags, og det er for tidligt at sige noget om resultatet. Skal til tjek på torsdag, men der skal gå cirka en måned før vi ved noget. Tror det går hurtigere denne gang.
Kirsten Siggaard har derfor endnu engang blandt andet aflyst koncerter.