- For første gang i 40 år kan jeg holde en sommerferie uden optrædener overhovedet, fortalte hun til mediet i forbindelse med premieren på "Revykøbing - Nykøbing Falster Revyen".
De seneste seks år har Kirsten Siggaard selv spillet revy i Odense, Korsør, Menstrup, Rødvig og Køge - ud over diverse optrædener ved byfester og festivaler.
Men i år har hun altså sagt nej.
- Så jeg ved ikke, hvad jeg skal? Det står åbent, men jeg glæder mig sådan til at finde sammen med venner og måske tage på en rejse, sagde den populære sangerinde og skuespiller, som dog ved, at hun kommer til at bruge en del tid i sit sommerhus på Marienlyst.