Som skuespiller kan det i mange år have stor betydning, hvilke roller man vælger at spille. For skuespillerinden Kirsten Norholt er der særligt én film, der har sat sit præg på karrieren.
’Dengang var der ikke noget, der hed karrierestyring, casting eller agenter. Heldigvis. Jeg lod mig bære af de tilbud, jeg fik, og jeg tænkte aldrig nogensinde over, om de kunne skade mig fremover. Jeg har altid bare med stor interesse kastet mig ud i alting. Og har haft det sjovt. Så da Klaus Pagh ringede til mig i 1976 for at spørge, om jeg ville være med i en film, han skulle lave, sagde jeg selvfølgelig ja,’ fortæller hun til SØNDAG.
Læs på Søndag.dk, hvorfor Dorthe Kollo mest fortryder sit ægteskab med Just Betzer
Sådan fik Kirsten Norholt en rolle i ’Julefrokosten’, der gik over i dansk filmhistorie som værende usædvanlig fræk.
’Men herregud, så fræk var den altså ikke. Man kunne se mine bryster, men de var virkelig ikke noget at blive skræmt af,’ siger hun til SØNDAG.
Ghita Nørby stopper aldrig med at være bange for at blive ramt af kræft igen. Læs interviewet på Søndag.dk
Løb gennem Dyrehaven uden trusser
I 1977 var hun med i filmen ’Firmaskovturen’, hvor hun i en scene løb gennem noget skov i Dyrehaven uden trusser på. Dem havde hun, som hun siger det, været nødt til at tage af, fordi hendes karakter i rollen var udsat for et myreangreb i dem.
Filmhistorisk introducerede de to film en tid, hvor man ikke længere var så ræd for at vise nøgne mennesker. I Kirsten Norholts samlede karriere er de ikke mere end en bagatel. Men de kom til at stemple hende som en, der villigt smed tøjet.
’Det slår aldrig fejl: Når jeg har fødselsdag eller mærkedag, så finder man de gamle billeder frem fra dengang. Jeg bliver så træt. Jeg fortryder ikke, at jeg var med i de film, for jeg fortryder aldrig noget som helst. Alt, jeg har medvirket i, har jo bragt mig derhen, hvor jeg er i dag. Men det trætter mig, at man vil sætte folk i bås og klistre etiketter på dem, som man gør på grise,’ fortæller hun.
Hun har desuden mærket fordommen om, at når man er en kvinde med et pænt udseende, kan man sikkert ikke samtidig være kvik. Engang i slutningen af 80’erne blev hun konfronteret med den fordom på gaden. Hun havde medvirket i quiz-programmet ’Supersvarerne’ i tv, og hun havde faktisk vundet, fordi hun var den deltager, der havde flest rigtige svar.
’Dagen efter jeg havde vundet, mødte jeg en mand på gaden. ’Lille De, det havde jeg godt nok ikke troet om Dem’’, sagde han til mig.
Af SØNDAG, redigeret af Louise Aarkrog, webredaktionen