Mange fans var måske overbeviste om, at de to drenge i bandet havde spillet for sidste gang, men det ser anderledes ud nu, hvor et nyt album med 14 numre snart er på vej. Det skriver Gaffa.
Sidste album 'Riot on an Empty Street' fra 2004 får nu en efterfølger, der sandsynligvis kommer til at hedde 'Quiet IS the new Loud' - en genkendelig titel for mange fans, da det eneste, der ændret sig siden 2001-albummet 'Quiet Is the new Loud', er et enkelt stort bogstav.
Erlend Øye, som danner den ene halvdel af bandet, har tidligere udtalt, at han stoppede med at lave elektronisk musik, fordi det var meget sjovere at spille live med Kings of Convenience. Denne udtalelse kunne tyde på, at stilen ikke har ændret sig siden sidste album, og at vi derfor kan forvente nogenlunde den samme lyd fra de to musikere.