Kinesiske styrker vil tage til Rusland for at deltage i en fælles militær øvelse med russerne og andre lande.
Det skriver det kinesiske forsvarsministerium i en erklæring onsdag.
Blandt de andre lande, der deltager i øvelsen, er Indien, Hviderusland og Tadsjikistan.
Kinas deltagelse i den fælles manøvre er "uden relation til den aktuelle internationale og regionale situation", hedder det i erklæringen.
- Øvelsen er en del af en igangværende bilateral årlig samarbejdsaftale, hedder det.
Kina har i de seneste år deltaget i lignende fælles øvelser under russisk ledelse.
- Formålet er at uddybe praktisk og venligsindet samarbejde mellem hærene fra de deltagende lande og styrke det strategiske samarbejde mellem parterne - og styrke evnen til at reagere på forskellige sikkerhedstrusler, skriver det kinesiske ministerium.
Moskva offentliggjorde i sidste måned planer om at holde dets årlige "Vostok" uanset krigen i Ukraine. "Vostok" er en manøvre i det østlige Rusland, der afholdes fra den 30. august til den 30. september.
I den russiske erklæring hed det, at andre lande skulle deltage. Men der blev ikke oplyst yderligere detaljer.
Under den kinesiske præsident, Xi Jinping, og hans russiske modpart, Vladimir Putin, er forholdet mellem Rusland og Kina blevet stadigt tættere.
Kort før Rusland den 24. februar invaderede Ukraine, erklærede Rusland og Kina "et partnerskab uden grænser".
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.