Der er decideret rationering på mælk til britiske babyer, fordi mælkepulveret sendes til Kina.
Britiske kvinder får nu sværere ved at give mælk til deres spædbørn. I hvert fald hvis de bruger mælk lavet på pulver.
For i hele Storbritannien er der nu kommet rationering på mælkeerstatningspulver, fordi efterspørgslen i Kina er vokset så enormt.
Store supermarkedskæder er nu begyndt at sætte begrænsninger på, hvor meget mælkepulver, man kan købe i Storbritannien, og det er simpelthen fordi, pulveret i stedet bliver solgt i Kina.
Enkeltbarnspolitik eller ej, så er Kina lige den største aftager af mælkeprodukter til spædbørn.
Og rent økonomisk kan det lige nu bedre betale sig at eksportere til Kina end at sælge det i Europa.
Et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel.
Desuden har der i Kina tidligere været store skandaler omkring falsk mælkepulver, som i værste tilfælde har vist sig at være sundhedsskadeligt for de små mælketørstige babyer.