Kaos, kollisioner og rødt flag prægede starten på søndagens britiske Formel 1-grandprix på Silverstone-banen.
Værst så det til at gå ud over kineseren Guanyu Zhou i Alfa Romeo-bilen, som snurrede rundt, røg af banen og ud over barrieren.
Hen over et stykke med grus lå bilen på hovedet, og Guanyu Zhou blev beskyttet af den såkaldte halo, der er en sikkerhedsforanstaltning, der blev indført i 2018.
Kort efter blev Guanyu Zhou fragtet væk i ambulance, og de første meldinger går på, at kineseren efter omstændigheder har det godt.
- Efter uheldet i starten af det britiske grandprix er Guanyu Zhou ved bevidsthed og bliver nærmere undersøgt, oplyser Alfa Romeo på Twitter.
Kevin Magnussen kørte uden om den tætte trafik i starten af første omgang, hvor flere andre biler også havde kontakt. Danskeren nåede op som nummer 12 i feltet, efter at han startede som nummer 17.
Alexander Albon hos Williams kom også galt af sted og blev kørt væk i ambulance. George Russell fra Mercedes udgik også.
Albon er fragtet i helikopter til et hospital i Coventry for at bliver undersøgt nærmere for en sikkerheds skyld.
Efter den dramatiske start blev løbet forsinket med næsten en time, og der bliver efter et rødt flag tale om en genstart klokken 16.56 dansk tid.
Ved genstarten startede Magnussen lidt længere fremme som nummer 14, efter at tre kørere er udgået. Danskeren er siden avanceret yderligere til en placering som nummer 11 og kan skimte pointene.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.