I dag i retten i Chongqing i Kina faldt der en længe ventet dom i en stor mafiasag. Mafiaens leder, en kvinde, med tilnavnet Godmother, blev idømt 18 års fængsel.
Xie Caiping, som er Godmothers rigtige navn, blev dømt for blandt andet at organisere og lede en kriminel organisation.
Desuden blev hun dømt for at stå bag ulovlig spilbugler, at holde konkurrenter som fanger, ulovlig transport af folk, salg af narkotika og bestikkelse af officielle embedsmænd.
Alt i alt udløste de ovenstående anklager en dom på 18 år i skyggen for den kvindelige leder. Ud over Godmother blev 21 andre bandemedlemmer idømt fængselsstraffe af varighed fra ét til 13 år.
Dermed kan retsvæsenet lægge et foreløbigt låg på sagen, som startede i juni, hvor 4.800 personer blev arresteret, og op mod 1.700 skydevåben blev beslaglagt.
De kinesiske myndigheder er rystet over sagen, fordi flere officielle embedsmænd har vist sig at være involveret i sagen, samt flere politimænd.
Der ventes at blive afviklet flere retssager i nærmeste fremtid, da mere end 14 andre mafialignende bander står anklaget for organiseret kriminalitet.