I Kina er myrer en dejlig delikatesse. Og da firmaet Donghua Ecological Breeding Company lovede villige investorer store afkast fra firmaets myrefarme, lod rigtig mange sig overtale.
Hele 2,1 milliarder kroner nåede firmaet at få fingre i, inden det blev afsløreret, at det hele var et stort fupnummer, skriver Reuters.
De seneste år har der i Kina været et stærkt stigende antal tilfælde af bedrageri og korruption. Alene i 2006 er der 10 procent flere tilfælde end i samme periode sidste år. Indtil videre er kinesere i år blevet snydt for penge over 60.000 gange.