Den kinesiske forretningsmand Li Jie ligger måske inde med årets julegaveidé. Hvad siger du for eksempel til en pose fuld af ægte VM-luft fra stadions i Tyskland? Li Jie har 25 af slagsen, som han påstår at have købt af en tysk forretningsmand.
»Min idé var, at dem, der ikke selv havde mulighed for at tage til Tyskland, skulle tage posen om halsen og indånde luften, imens de så fodbold på tv,« har Li Jie forklaret.
Hans salg af VM-luft er blevet stoppet af de kinesiske myndighederne, der tilsyneladende ikke har meget til overs for kineserens varesortiment. I hvert fald valgte myndighederne også at stoppe Lie Jie, da han tidligere havde en mark på månen til salg.