Kinas ambassade i Paris rettede mandag en meget hård kritik af Frankrigs og EU's reaktioner på urolighederne i Hongkong. Kina kalder EU's og franskmændenes støtte til demonstranter i Hongkong for "kriminel".
- EU har offentligt glorificeret demonstranternes overgreb og kritiseret politifolk i Hong Kong for at forsvare deres egne liv mod aktivisterne, siger Kina i kritikken.
Kinas ambassadør reagerede på en EU-erklæring den 1. oktober, hvor EU siger, at demonstranterne har ret til at protestere fredeligt, og at de har ret til at holde møder. EU siger, at det er nødvendigt med "dialog og tilbageholdenhed".
Kina kalder den europæiske reaktion for "hyklerisk". I den kinesiske udmelding bliver Frankrig bedt om at udvise medfølelse, efter at franskmændene selv har oplevet voldelige reaktioner.
- Vi giver udtryk for vores dybe misbilligelse og vores dybfølte foragt for hykleriet i den europæiske erklæring og det mørke, som ligger i hensigterne hos nogle i forholdet til Kina, hedder det i erklæringen, som ambassaden har offentliggjort på hjemmesiden.
Frankrigs udenrigsministerium blev i sidste uge af journalister bedt om at kommentere, at politiet i Hongkong havde skudt med skarpt mod demonstranter. Ministeriet henviste til erklæringen fra EU.
En demonstrant i Hongkong var inden EU-erklæringen blevet ramt af et skud i brystet, efter at politiet skød med skarpt under store demonstrationer i forbindelse med 70-året for den kinesiske folkerepublik. Det skrev avisen China Morning Post.
Adskillige personer blev såret. Politiet bekræftede over for avisen, at der blev affyret varselsskud mod demonstranter.
Franske embedsmænd har i de seneste uger forsøgt at nedtone officielle reaktioner, da præsident Emmanuel Macron står for at skulle besøge Kina på et fire dages besøg.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.