Både Zimbabwes og Sudans diktatorer er på plads i Beijing, når Kina møder 48 afrikanske ledere. Selvom de to er sorte får i det internationale selskab, så gør det ikke spor for Kina, som anser samarbejdet med dem som ren business.
For nyligt fik Zimbabwes regering et lån på 1,1 milliard kroner af Kina. Sådan et lån fra et vestligt land eller verdensbanken ville være fulgt med krav om at overholde menneskerettigheder, bekæmpe korruption og afholde demokratiske valg.
Der følger krav med lånet fra Kina, men de er næsten udelukkende økonomiske.
»Der er ingen goder for folket i Zimbabwe i det her. De (Kina red.) vender et blindt øje til og er med til at fastholde et regime, som ødelægger folket,« siger den zimbabwianske oppositionspolitiker Dr. David Coultart om Kina s lån til Zimbabwe.
Også i det olierige - men borgerkrigsramte - Sudan har Kina store interesser, og kineserne har flere gange blokeret for at sende en FN-styrke til Sudans Darfur-region.
»Kinas politik understøtter nogle af kontinentet s værste menneskerettighedsforbrydere. Men den svækker også kampen for dem, som forsøger at forbedre respekten for menneskerettigheder,« skriver Human Rights Watch i en pressemeddelelse.
Mens Kina er ligeglad med, hvordan de afrikanske lande opfører sig derhjemme, så følger der andre krav med til forholdet til Kina. Samtlige 48 lande, som deltager i topmødet i Beijing, anerkender ikke længere Taiwan. Vil man lege med Kina, kan man ikke også lege med Kina?s fjende nummer et.