Det er mere end 50 år siden, de amerikanske astronauter plantede det første flag på månen. Nu har Stars and Strips fået selskab et rødt flag med fem gule stjerner – Kina har nemlig som den blot anden nation nogensinde formået at få sit flag til månen.
Det viser billeder, Kinas rumfartsagentur netop har offentliggjort. Her står det røde flag helt foldet ud på månens vindløse overflade.
Men mens det var mennesker, der i 1969 plantede det amerikanske flag, blev det denne gang ordnet automatisk af den kinesiske rumsonde, Chang-5, før den forlod månen med stenprøver ombord.
Under de amerikanske månelandinger blev der i alt plantet seks flag på månen. I 2012 hævede Nasa, at de såmænd stadig står der, men de vil sandsynligvis være helt afbleget af solen.
Selv om Kina altså nu både har landet og lettet igen fra månen, er USA fortsat eneste nation, der har bragt mennesker til månen. I alt har 12 mennesker betrådt det støvede overflade, sidste gang i 1972. Men netop USA planlægger at genoptage månemissionerne, og om alt går vel, vil den første kvinde blive sendt til månen i 2024.