Kina er i gang med at modernisere landets gigantiske, men dårligt udrustede hær. En talsmand for den kinesiske folkekongres sagde søndag til nyhedsbureauet Xinhua, at Kina vil øge forsvarsbudgettet med 17,8 procent i år, så de samlede forsvarsudgifter kommer op på 260 milliarder kroner. Pengene skal først og fremmest bruges på at købe og udvikle nye jetjagere, marinefartøjer og raketter.
Kina har det seneste år lanceret et nyt jagerfly, skudt en sattelit ned med en langtrækkende raket og forsøgt at blænde overvågningssattelitter med laser. Forrige uge kritiserede USA’s vicepræsident, Dick Cheney, oprustningen.