Kina har tilsynelandende blokkeret det sociale onlinemødested Twitter og adgangen til internettet i en vestlig provins mandag. Det sker, efter har uroligheder har kostet mindst 140 mennesker livet.
Handlingen er et fors'g på at stoppe strømmen af informationer, der kommer ud far Xinjiang-provinsen og for at forhindre yderligere oprør. Over 800 er blevet såret, og dødstallet kan nemt blive højere, oplyser det statsejede nyhedsbureau, Xinhua, ifølge pcworld.com.
Det er blot det seneste i en række af tiltag, hvor regeringen forsøger at kontrollere internetbaseret debat af følsomme emner - især i krisetider.
"De lukkede for internettet for at forhindre kommunikation," siger Wu'er Kaixi, der tilhører det uiguriske mindretal i Kina, og som flygtede ud af landet, efter at han havde hjulpet med demonstrationer for mere demokrati for tyve år siden.
Ifølge ham vil styret forhindre folk i at uploade billeder og videoer, som det var tilfældet efter de dødelige optøjer i Tibet sidste år.
Denne gang lukkede de ned for kommunikationen meget hurtigere, siger Wu'er.