Det er lykkedes kinesiske forskere at fremavle tre selvlysende grise, oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Grisenes mund, tunge og tæer lyser grønt, når de holdes under ultraviolet lys.
De grønne grise er fremkommet ved at sprøjte et selvlysende grønt protein fra vandmænd ind i grisene på fosterstadiet. Forskerne bag grisene håber, at deres resultater vil være et gennembrud for stamcelleforskningen.
Kina begynder i øvrigt at fejre Grisens år i februar måned.