Man kan næppe sige, at det frie ord stortrives i Kina, men da styret i sidste uge valgte at hæve blokaden på det internetbaserede leksikon Wikipedia, var der et øjeblik en smule håb.
Nu har styret i Beijing tilsyneladende ombestemt sig og igen blokeret adgangen til leksikonet for kinesiske internetsurfere, oplyser AP. Flere steder i Kina har det i hvert fald i de seneste dage været umuligt at åbne både den engelske og kinesiske udgave af Wikipedia.
Kina valgte i 2005 at blokere adgangen til leksikonet af frygt for, at kineserne skulle læse lidt for meget og oprette artikler om eksempelvis forholdene i Tibet, som Kina har holdt besat siden 1950.
Wikipedia er dog ikke den eneste internetside, som det kinesiske styre udøver censur på. Blandt andet har den amerikanske gigant blandt internetsøgemaskiner Google aftalt med kineserne, at blokere for søgning på emner, der ikke passer styret. Dette har ført til en massiv kritik af Google for at ligge under for diktaturers krav om begrænsninger i ytringsfriheden.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.