Det er ikke nogen hemmelighed, at manden med den store gavflab - Kim Larsen - ikke er tilhænger af kongehuset.
Men selv om han ikke er en stor fan, har prinsgemalen alligevel fået en sang på hans nye album 'Du Glade Verden,' der er udkommet mandag.
På pladen synger Larsen blandt andet til prins Henrik:
- Han skriver digte om natten - ja, for katten. Til og med flydende fransk. Men han synger sin sang her i Dannevang. Det skriver Billed-Bladet.
Det er dog ikke første gang, at Kim Larsen har skrevet sange om kongehuset. Dronning Margrethe fik også en sang af nationalskjalden på sin 70-års fødselsdag.
Kilde: Billed-Bladet