Den kongelige familie mødes til deres årlige store familiemøde på Balmoral i weekenden. Og her er der øverst på dagsordenen et prekært emne: Skal prins Harry og prinsesse Meghan i fremtiden kalde sig ved deres prinse- og prinsessetitler samt hertug og hertuginde?
Ifølge særdeles velunderrettede kilder, så er det ikke sandsynligt. - Parret har fravalgt kongehuset aktivt og flyttet til udlandet og har derfor ikke de samme rettigheder mere, ej heller "vægt" til at bære deres titler, hedder det blandt andet.
Titlerne hertugen og hertuginden af Sussex fik de af den nu afdøde Dronning Elizabeth II, da de blev gift i maj 2018. Ud over ovennævnte titler, så bærer prins Harry også titlerne jarlen af Dumbarton og baron Kilkeel. Dem kan de beholde. Det skriver Express.
Mister Harry og Meghan deres titler, vil parrets børn, Archie og Lillibet heller ikke kunne kalde sig prins og prinsesse. Hele familien vil fremover bare blive benævnt som The Sussexes.