Efterårsferien står for døren, og der er altid bud efter sjove aktiviteter, der kan underholde børnene. Hvis de er glade for sushi, så har sushi-kæden Sticks’n’Sushi måske løsningen. De laver nu deres populære børnekurser Kids’n’Sushi i 11 restauranter i hele København, hvor børn bliver små sushi-mestre og får deres fangst med hjem.
Kids'n'Sushi er for børn i alderen 6-11 år og for 300 kroner får de små sushi-entusiaster muligheden for at dykke ned i den japanske kulinariske verden. Under kyndig vejledning af Sticks'n'Sushis erfarne kokke lærer børnene at rulle deres egne hosomakiruller, hakke, snitte og – selvfølgelig – smugspise.
Børnene får ikke kun en sjov og oplevelse, men også færdigheder, de kan tage med hjem og dele med hele familien.
Med Kids'n'Sushi får børnene en unik chance for at udforske, lære og have det sjovt, mens forældrene får en spirende sushimester med hjem.
Kurserne afholdes cirka en gang om måneden i hver restaurant – hvis det skal være i efterårsferien er der Kids’n’Sushi på Frederiksberg, Hellerup, Indre By, Rungsted, Lyngby og i Tivoli Haven.
For mere information og tilmelding, besøg https://sticksnsushi.com/da/events/koebenhavn