I Rob Marshalls kommende film 'Nine,' der er en tilpasning af Broadway-musicalen af samme navn - som igen er en tilpasning af Federico Fellinis klassiske '8½', spiller Nicole Kidman en af de kvindelige hovedroller. Her var omsvulmede bryster fulde af mælk en stor fordel.
Fellini var kendt for sin forkærlighed for runde og fyldige kvindelige former i sine film, og Kidman fortæller, at hendes barm efter fødslen af datteren Sunday Rose Kidman Urban passede fint sammen med rollen i filmen.
"De er ikke så store, mine bryster, så de blev bare normal størrelse. Jeg elskede det! Jeg følte mig meget som kvinde. Når du har haft en ret androgyn krop hele dit liv, er det en rar fornemmelse at have bryster. Jeg havde store bryster, fordi jeg ammede - jeg var perfekt til rollen," fortæller hun.
Udover Kidman og Day-Lewis medvirker også Penélope Cruz, Marion Cotillard, Kate Hudson, Judi Dench og Sophia Loren i filmen. Filmen kan ses i biograferne herhjemme 14. januar.