Midten i dansk politik er blevet styrket med valget af Margrethe Vestager som ny radikal leder.
Det mener Naser Khader, der i maj forlod De Radikale til fordel for sit nye parti Ny Alliance.
- Jeg er glad for, at midten bliver styrket i dag, lød det fra Naser Khader til TV2/News fredag middag.
Han ville ikke afvise, at det kan komme til et samarbejde mellem hans nye og hans gamle parti.
- Jeg tror godt, at vi kan samarbejde. Vi har fra dag et sagt, at det ikke handler om personer, men om politik, sagde Naser Khader.
Han kunne desuden fortælle, at han - sammen med Anders Samuelsen - forleden havde drukket kaffe med den afgående radikale leder Marianne Jelved.
- jeg har stor respetk for Marianne Jelved. Hun er en stor politiker og tog vores brud som en statsmand, sagde Naser Khader.