Ny Alliances Naser Khader er glad for, at hans tidligere partifælle - den radikale Margrethe Vestager - ikke er udenrigsminister.
For når hun - ligesom flere eksperter - opfordrer til, at Danmark efter terrorbomben mod ambassaden i Pakistan ændrer sin udenrigspolitik, så er det fordi, hun ikke har forstået, hvad vi er oppe imod.
- Margrethe Vestagers udtalelser viser en mangel på forståelse for, hvilke mørke kræfter vi er oppe imod og hvad, de er i stand til. Der er tale om terrorister, der finder inspiration i islamisk fundementalisme, og som ikke er åbne over for hverken dialog eller gode argumenter, udtaler han i en pressemeddelelse.
- Terroristernes må er netop at få os til at vakle i troen på vores forsvar for demokrati og frihed. Hvis vi giver efter og lægger vores kurs om, så har vi overgivet os, og terroristerne har vundet kampen, siger han.