Skuespilleren Kevin Spacey skal spille en magtfuld casinohaj i en ny autentisk thriller.
Kevin Spacey, der blev kendt med filmene 'Seven' og 'The Usual Suspects', skal spille Jack Abramoff. En korrupt lobbyist fra virkelighedens verden. Det skriver Variety.com.
Jack Abramoff narrede i sin tid adskillige mennesker med bestikkelse og bedrag, der til sidst sendte ham bag tremmer.
Filmen bliver instrueret af George Hickenlooper efter det originale manuskript af Norman Snider.
Kevin Spacey er senest set i filmene '21' og 'Recount', og til sommer kan han desuden opleves i filmen 'Shrink.'