Har du ketchup stående, så tjek den lige.
Supermarkedskæden Lidl har nemlig tilbagekaldt Kania tomat ketchup light på grund af risiko for gæring.
Ketchuppen er solgt i Lidls butikker over hele landet.
Du skal kigge nærmere efter følgende:
- Kania tomat ketchup light
- Flaskestørrelsen er 500 ml
- Og det drejer sig om de flasker, der er mærket med bedst før-datoen 14. september 2025.
- Gæringen gør ikke produktet sundhedsskadeligt, men kan medføre, at produktet kan ændre smag, samt at emballagen kan være oppustet og brister, skriver Lidl i en pressemeddelelse.
Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, anbefaler supermarkedskæden.
Lidl understreger, at købsprisen refunderes – også uden fremvisning af en kassebon.
(Foto: Lidl/PR)