"I foråret gennemlevede vi enhver forældres mareridt."
Sådan skriver Mikkel og Lea Hvidt Kessler i et fælles opslag på det sociale medie Instagram.
Mareridtet omhandler deres otte-årige datter, Rosa-Lia, som på det tilstødende billede ligger i en sygeseng temmelig ilde tilredt.
De hårdt ramte forældre skriver videre.
- Vores datter kom ud for en forfærdelig rideulykke der kunne have vendt hele vores liv på hovedet. En ulykke der kunne være undgået. I går kom endelig rettens dom og vi vandt… naturligvis!
Forældrene fortsætter.
- Selvom jeg ikke har været det mindste i tvivl om, at retfærdigheden nok skulle sejre, så ændrer det ikke på det faktum, at et andet menneske satte vores lille pige i den værst tænkelige fare med fuld bevidsthed, skriver Mikkel og Lea Hvidt Kessler.
Parret fortæller ikke, hvilke skader, deres datter har pådraget sig, men ud over selve billedet, så fremgår fortvivlelsen tydeligt af den medfølgende tekst, hvor det også lyder.
- Det her post er en blanding af enorm fortvivlelse, lettelse, skuffelse, uforståelse, taknemmelighed og stadig chok. Så mange følelser på en gang. En oplevelse som vi aldrig har prøvet før og som vi aldrig skal igennem igen.
Det er ikke noget vi har delt det mindste om, men lige nu har jeg brug for at sige det højt!, skriver Lea Kessler.
Du kan selv se billedet og læse hele opslaget lige herunder.
Som du kan læse, så har de stakkels forældre ikke kun været en tur på sygehuset, men altså også en tur gennem retssystemet.
De oplyser dog ikke, hvad sagen nøjere handler om og slutter opslaget med, at de ikke har yderligere kommentarer.