Waliserens manager, Frank Warren, forhandler tilsyneladende udenom med en anden bokser. Det skriver Ekstra Bladet, som mener at vide, at Joe Calzaghe 22. september skal møde Jermain Taylor, WBC/WBO-verdensmester i mellemvægt.
Frank Warren har netop været i USA, hvor han har holdt møde med Taylors manager Lou DeBella. Frank Warren har også haft møde med tv-stationen HBO, som ellers tidligere har meldt ud, at Kessler ville være interessant for det amerikanske tv-publikum.
- Jeg tror snart ikke på noget, før jeg står i ringen. Jeg forstår ikke, hvorfor Warren begynder at forhandle med andre, når han har tilbudt mig 27,5 mio. kr. for at komme til Storbritannien, og der endnu ikke har været et møde med Mogens Palle. Det må simpelthen være, fordi Calzaghe ikke tør møde mig, siger Mikkel Kessler til Ekstra Bladet.