Håbet er nu ude for alle de kvinder, der sukker efter Mikkel Kessler. Han bekræfter nemlig nu for første gang, at han er kærester med Lea Hvidt. Det skriver Ekstra Bladet.
Udtalelsen kommer efter hans søster og mor forleden fortalte, at Mikkel da ikke havde tid til en kæreste for tiden, og hvis det var, så var det en bolleveninde.
"Mikkel har ikke tid til en seriøs kæreste, så længe han bokser. Den pige, der skal have Mikkel, skal vente, til han er færdig med sin karriere, fordi lige nu er han ikke en skidegod kæreste," udtalte storesøster Linse for et par dage siden.
Men det tyder på, at hun ikke lige har haft styr på Mikkels kærlighedsliv.
"Jeg elsker selvfølgelig min familie, men lige nøjagtig i forbindelse med det interview, må de have haft en dårlig dag, da de fortalte, at Lea og jeg ikke er kærester," fortæller 32-årige Mikkel Kessler selv til avisen.
Come back bokseren fortsætter:
"Sandheden skal frem. Nu vil jeg gerne fortælle det en gang for alle. Det var selvfølgelig ikke sjovt for Lea at se sig omtalt som min 'bolleveninde'. Det blev hun ked af, og jeg blev også ked af det. Hun er min kæreste, og det står jeg selvfølgelig ved."
Kesslers smukke kæreste Lea Hvidt er 22 år og læser Performance Design på Roskilde Universitet.
Kilde: eb.dk