Det ser alligevel ud til, at Joe Calzaghe vil møde Mikkel Kessler i et boksebrag i Parken i efteråret. B.T. erfarer, at Calzaghes manager har nikket ja til Kesslers boksepromoter, Mogens Palle.
- Vi har sagt til Mogens (Palle, red.), at vi er klar til bokse i Danmark på de vilkår, han ønsker. Altså han oprindelige tilbud. Spørg Mogens, hvad han siger til det, siger Calzaghes promoter, Frank Warren til B.T.
Det oprindelige tilbud til Joe Galzaghe lød på 27,5 millioner kroner.
- Han har sendt noget, ja. Men det her er ikke noget venstrehåndsarbejde, og der skal advokater indover. Det svirrer med tal og forskellige tilbud. Det er endnu ikke til at sige, hvor det hele ender. Jeg har ikke flere kommentarer lige nu, lød det fra Mogens Palle til B.T.