Den 24. marts bliver en stor dansk sportsdag:
Mikkel Kessler skal bokse titelkamp mod Librado Andrade i Parken og Danmark spiller EM-kvalifikationskamp i fodbold på mod Spanien i Madrid.
Begge dele kan opleves i Parken, for ind imellem boksekampene kan publikum i Parken hygge sig med fodbold på de opstillede storskærme.
Bestyrelsesformand i Parken, Flemming Østergaard, lover nemlig, at EM-kampen mod Spanien vil blive vist for publikum på storskærm.
Det blev afgjort på et møde i dag mellem boksepromoter Hans-Henrik Palm og Flemming Østergaard, hvor en aftale blev underskrevet.
Til boksesævnet vil Parken være overdækket, opvarmet og indrettet til omkring 25.000 tilskuere, som blandt andet kan følge med i slagets gang på en af seks storskærme.