"Vi har en tillidskrise i Mellemøsten - ja, i hele verden. Jeg har aldrig oplevet, at vores land står så isoleret, og at det i den grad af forskellige årsager er blevet en international paria", sagde Kerry under en paneldiskussion i Davos lørdag. Kerry mener, at USA har reageret forkert på en række vigtige udenrigspolitiske udfordringer:
"Når vi vender ryggen til klimaændringer og Kyoto-aftalen, når vi er uansvarligt langsomme til at gøre noget ved aids-problemet i Afrika, og når vi ikke bevæger os fremad og dermed lever op til vor egen retorik, så sender vi et forfærdeligt budskab om dobbeltmoral og hykleri", sagde han.
I paneldiskussionen deltog også blandt andre Iraks vicepresident Adil Abd al-Mahdi og Irans tidligere præsident Mohammad Khatami.