Den gamle EM-helt, Kent Nielsen, er tæt på at afløse Tom Køhlert som cheftræner for Brøndby. Det skriver spn.dk.
spn.dk erfarer, at Brøndby igennem længere tid har været i
forhandling med AC Horsens i et forsøg på at få fat i Kent Nielsen som
manden, der skal forstætte arbejdet med at genrejse Brøndby IF som et
storhold i Danmark.
Ifølge netavisens oplysninger er Kent Nielsen interesseret i jobbet, og
der kan blive tale om en tiltrædelse enten til sommer eller til januar
næste år. Det skulle også ligge fast, at Tom Køhlert bliver i Brøndby
IF i en anden funktion, hvis det lykkes at forhandle aftalen på plads.
Brøndbys bestyrelsesformand, Per Bjerregaard, vil ikke kommentere oplysningerne, og sportschefen i Horsens, Jesper Hansen, siger til spn.dk, at vi har lavet en kontrakt med Kent Nielsen, som løber i to år endnu. Det er den, som jeg forholder mig til.
Han siger dog:
- Kent Nielsen er en meget ambitiøs mand, som også vil prøve at
se, hvor langt han kan drive det som fodboldtræner.
spn.dk er det nye sportssite fra Jyllands-Posten